Monthly Archives: oktober 2019

En ganske almindelig torsdag aften blev til en helt fantastisk aften på Kløverbakken.


Vi var så heldige, at et helt orkester tilbød, at de ville komme og spille for os til bal. Med den store danseglæde, som vi ved at mange af vores beboere har, så kunne vi umuligt sige andet end JA, MANGE TAK ?. Det var SHARKS, som tilbød sig til. Mange af vores beboere og pårørende, kender dem fra dengang de spillede til bal på Søkroen i Klejtrup, det var tilbage i 70’erne og begyndelsen af 80’erne. SHARKS har lokale rødder i Klejtrup og omegn, så for nogen var der genkendelighed ?.

Nu er det jo oktober, og derfor nærliggende, at tage temaet op med Oktoberfest, bordene var så flot pyntede, der kom gang i fadølsanlægget og kokkene i køkkenet havde meget travlt, for selvfølgelig skulle vi have wienerschnitzel med hvad der tilhører. Det var virkelig flot klaret det hele, og det smagte fantastisk.

Aftenen startede med, at Susanne bød velkommen, og forklarede hvorfor vi nu igen bød til fest. Så blev maden serveret og nydt til fulde, og straks derefter spillede SHARKS op til dans. De havde bygget aftenens musik op over den populære musik tilbage fra Four Jacks og op til Kim Larsen. Ens var der for det hele, man kunne ikke sidde stille til det, så dansegulvet var stort set fyldt fra start til slut ?.

Det var en fantastisk aften, en af de bedste fester, som vi har holdt gennem tiderne på Kløverbakken?. Der skal lyde en stor tak til jer alle, der var med, for at I har været med til at gøre det til så god en aften. Tak til SHARKS, I gjorde det så godt, til de frivillige gennem hele dagen, til personalet der var på arbejde, som var meget mere udfordret denne dag og aften, og til de personaler, som gav en ekstra indsats både før og under festen.
? TUSINDE TAK TIL ALLE ?

?Det kan øse, det kan pøse….., men der skal meget mere til for at stoppe den flok ihærdige frivillige, som mødte op til efterårets arbejdsdag.
Selvom det regnede uafbrudt, så blev både tømt og vasket drivhus, pavillon, havestole og markisen blev også skrubbet grundigt.
Men regnvejret var slet ikke så tosset, for alle vores grønne potteplanter, store og små, fik en tiltrængt tur ud i regnvejret.
Arbejdsdagen startede med rundstykker og kaffe, og sluttede med at vi alle på Kløverbakken, spiste sammen i pejsestuen. Det var som altid en rigtig hyggelig dag, hvor der også var tid til at få snakket lidt på kryds og tværs imellem pårørende, frivillige og personale.
Vi er rigtig glade for at så mange møder op, vi er meget taknemmelige for alt det der bliver lavet, og mindst også lige så meget glade for jeres gode humør, som I er med til at sprede på Kløverbakken.

? Tusinde tak til jer alle ?