Monthly Archives: oktober 2017

Vejret var med os, da Anna og Niels' datter og svigersøn Else og Jan kom på besøg med deres æblepresser og hjemmelavede og særdeles effektive æbleraspe-maskine. Vi var også så heldige, at mange var kommet med æbler til os, så der var meget at presse af. Knap var de første dråber løbet ud af æblepresseren, inden der blev prøve smagt, og smagen fejlede bestemt ingenting?. Her efter det første døgn er der allerede forsvundet 15 L æblemost, og da 1 L æblemost svarer til 10 æbler, ja så har vi fået det der svarer til 150 æbler, et ganske godt frugt indtag?. Vi er bestemt meget taknemmelige for en hyggelig formiddag på terrassen og al den dejlige æblemost vi skal nyde de næste par dage. Tusinde tak for æbler og til Else og Jan for æblemosteriet??