Monthly Archives: maj 2014

Hver år kommer Viborg Kommune på uanmeldt tilsyn på Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken. De var forbi sidst i april.

Her er lige et par uddrag fra rapporten:

"Konklusion – herunder vurdering, sammenfattende indtryk af tilbuddet
Tilsynsenhed i Job & velfærd, Viborg kommune anvender fem graduerede vurderingsterminologier i den samlede bedømmelse af tilbudene. De fem graduerede vurderingsterminologier er:
Meget tilfredsstillende, Tilfredsstillende, Neutral, Mindre tilfredsstillende og Ikke tilfredsstillende.
Det samlede indtryk af tilsynet på Kløverbakken er meget tilfredsstillende 🙂 ."

"Beboerne giver udtryk for, at være meget glade for at bo på Kløverbakken. De værdsætter den hjemlige stemning stedet formår at skabe og får den pleje - og omsorgsmæssige indsats, de har behov for.

Tilsynet bemærker den særlige fleksibilitet, der er til stede i både tilrettelæggelsen og leveringen af ind-satsen hos beboerne. Der er en stor opmærksomhed og fokus på, at indsatsen hos beboerne leveres i takt med, at behovet hos den enkelte opstår. Praksis på stedet afspejler på den måde, en respekt for den enkelte beboers individuelle ønsker og behov.

Medarbejdermæssigt bemærkes den tværfaglige tilgang, hvor alle faggrupper inddrages og indgår i de fælles drøftelser på flere niveauer, hvad enten det omhandler de beboermæssige eller medarbejdermæssige forhold. Man får fornemmelsen af, at det ønskede værdigrundlag er implementeret i praksis og forankret ud i hele organisation, uagtet hvilken faggruppe man tilhører. Der er desuden en høj grad af både kollegial og ledelsesmæssig støtte.

Den ledelsesmæssige tilgang til medarbejderne bygger på en stor grad af anerkendelse og åbenhed. Medarbejderne oplever ledelsen som værende lyttende og synlig i hverdagen. Der er en tydelig gensidig respekt medarbejdere og ledelse imellem."

Find hele rapporten på denne side.

Tak for en dejlig tur til bowlinghallen i Viborg.

Andelskassen i Hobro havde sponseret 500,- kr. til turen. Tak.

Der var en dejlig stemning og alle var begejstret for hver en væltet kegle. 🙂