Monthly Archives: maj 2020

Det er i dag en glædens dag. Flaget var hejst fra morgenstunden af, og vi kunne byde de første besøgende velkommen tilbage allerede klokken 10.

I går kom de længeventede retningslinjer for udendørsbesøg på plejecentre. Vi var meget klar, og kunne efter et par små justeringer, udsende den glædelige besked til alle de pårørende, sammen med retningslinjerne for hvordan vi kan afvikle besøg på terrasserne og i pavillonen allerede fra i dag

Der er selvfølgelig meget strikse hygiejnekrav for at undgå smitte. Det vil jo være forfærdeligt at sætte 10 ugers isolation overstyr, og få coronasmitten indenfor på Kløverbakken, med de katastrofale følger det kan få.

De besøgende kan ikke komme uanmeldt, men skal booke en tid i forvejen. Vi har vurderet, at der foreløbigt er mulighed for 8 besøg om dagen, da det er meget personalekrævende med den grundige rengøring før og efter alle besøg. Derfor er det også kun de pårørende, som får muligheden fra begyndelsen, men vi tror på, at vi på sigt kan  øge besøgsantallet

 

 

Siden sidst har vi haft mange små forskellige aktiviteter på Kløverbakken.