D. 1 december 2013 blev en helt speciel festdag og fødselsdag for Blåbærhaven. Vi sagde velkommen til 10 beboere og yderligere 2 flyttede ind dagen efter. Pårørende, der var med til indflytningen, var inviteret til at spise med. Dette afstedkom, at man allerede fra første dag fik hilst på andre pårørende og hurtig kom snakken i gang. Det blev sent på eftermiddagen inde de sidste gæster forlod huset. Det var med stor spænding fra alles side, men den meget positive og optimistiske tilgang til alt det nye, har gjort at det er gået rigtig godt.
I løbet af denne første uge er der allerede aftalt de første aktiviteter. Der har været bagedag hvor der blev bagt vaniljekranse og jødekager og der er etableret en kortspils gruppe og snakket lidt gymnastik. Der er planlagt syng sammen eftermiddag, julefrokost og jule gudstjeneste med kirkekaffe.
Midt i december måned flytter der yderligere 4 beboere ind og til januar 5. I skrivende stund er der 1 lejlighed tilbage til udlejning.
Som leder synes jeg at alt tegner til at Blåbærhaven bliver et godt sted at bo og at arbejde med værdierne som faglighed, respekt, samarbejde og anerkendelse i fokus.