Kære alle – Vi har det godt på Blåbærhaven – vi kommer ud i det gode vejr på køretur i haven. Nyder at der kommer så mange forårsblomster frem. Hygger i små grupper eller i egen lejlighed. Det er en lidt anderledes hverdag men vi holder humøret.

Klejtrup den 12. marts 2020.

Kære alle
Mange af jer har helt sikkert set statsministerens pressemøde i aftes. Budskabet i forhold til Corona-virus er, at vi gennem de sidste døgn har set en alvorlig og bekymrende stigning i antallet af smittede. Denne udvikling skal vi alle med rettidigt omhu hjælpe med at bremse, så vores sundhedsvæsen forsat kan hjælpe de mest udsatte borgere.

Det får øjeblikkeligt følgende konsekvenser for Klejtrup Friplejehjem:

  • Vi opfordrer besøgende til at efterkomme statsministerens anbefaling, og ikke at komme på vores plejehjem. Vi er meget bevidste om, at dette bliver meget svært at efterleve for alle.
  • Vi efterlever selvfølgelig forsat Sundhedsstyrelsen, Kommunernes landsforening, og Viborg Kommunes anbefalinger og retningslinjer. Se eventuelt Sundhedsstyrelsens hjemmeside; www.sst.dk.
  • Vi aflyser alle aktiviteter på begge vores plejehjem med medvirkende udefra, fra i morgen torsdag.
  • Alle mødeaktiviteter i og udenfor huset, aflyses fra i dag torsdag den 12. marts.
  • Vi vil gøre vores ypperste for, at skabe ro i kaos, og forsøge at gøre vores beboere trygge i en ellers utryg tid.
  • Vi har informeret vores personale, og opfordret til at efterleve statsministerens anbefalinger og begrænse smitterisikoen mest muligt.
  • Vi følger hele tiden udviklingen meget tæt, så vi hurtigt kan reagere og informere.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen på Klejtrup Friplejehjem og Birgith Sæderup & Susanne Molbæk