Arbejdsdag på Kløverbakken?

Lørdag formiddag mødte dejligt mange frivillige og pårørende til formiddagskaffe i pejsestuen. Efter kaffen gennemgik vi og fordelte dagens opgaver, som var alt fra rengøring i hønsehuset og drivhuset til opgravning af geoginer og vask af havemøbler og markise. Der var rigtig mange hænder i sving, så da vi kom til middag, var stort set alle opgaver løst, så det var meget velfortjent, at alle kunne nyde middagen sammen med beboerne i pejsestuen. Og herefter tog dem, der havde mulighed for det, lige et nap mere.

Der skal lyde en kæmpe stor TAK til jer alle for jeres indsats, der er virkelig blev lavet en masse. Men lige så vigtig, så håber vi også, at alle har haft en hyggelig dag, og at der har været tid til at snakke med hinanden om stort og småt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.