Strandfest på Kløverbakken, glimt fra en meget anderledes dag, hvor Hawaii var rykket ind på Kløverbakken.

Allerede mandag var der fuld aktivitet for at få skabt den rette stemning, Flere frivillige personaler og støtteforeningsmedlemmer, var mødt op. Børnehaven fra Møldrup havde taget bussen til Klejtrup, for at lave palmetræer. Og det fineste strandsand dækkede snart hele terrassen.

Tirsdag morgen var alt klappet og klar. Pigerne bag ideen, stod klar til at byde velkommen til STRANDFEST?☀️

Og snart strømmede det ind med de første strandgæster.

Stemningen var høj lige fra starten. Der blev afholdt en lille vandkonkurrence til stor morskab for både deltagere og tilskuere.

Et par "ældgamle" gæster af huset kom forbi, og så blev der ellers badet og nydt små drinks fra strandbaren. Nogle fik endda ordnet negle på stranden.

Efterhånden som tiden nærmede sig middagstid og den friske havluft skærpede appetitten , blev der tid til at studere menukortet og bestille frokost?

Efter middagen var der underholdning ved Kløverbakke sangerinderne. De formåede virkelig at sætte stemning blandt strandgæsterne?

Efter denne skønsang var det tid at få sandet børstet af fødderne, og komme ind i skyggen for at få sig en velfortjent middagshvile, inden man skulle på den igen.

Denne gang var det mulighed for at få sig en lille svingom?, inden strandrestauranten åbnede igen med drinks og kaffe.??☕️

Her slutter vi foreløbig på behørigvis med Skuld' gammel venskab rejn' forgo', men hvornår Strandfesten får lov til at slutte, og vi vender tilbage til Klejtrup, vides ikke.....

TUSINDE TAK til pigerne bag ideen, og til alle de frivillige hænder fra såvel støtteforeningen som personalet, og dem der var på arbejde, som måtte handle anderledes, for at hele Kløverbakken kunne holde feriedag på stranden.?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.