? Livet bag “lukkede” døre ⛔️

De første dage er nu gået siden at vi på Kløverbakken nærmest blev afskåret for omverdenen, eller er det nu omvendt.... På Kløverbakken forsøger vi i hvert fald, at få dagligdagen til at virke så normalt som muligt, selvom vi har måttet indføre nogle tiltag og restriktioner, alt sammen for at mindske smitterisikoen for beboerne og også personalet.

Umiddelbart er det mest mærkbare, at vi har måttet bede pårørende og og andre gæster, om at undlade at komme på besøg på Kløverbakken den næste tid.
Dette gælder jo så også for de frivillige, der altid er søde til at komme og hjælpe på alle mulige måder.

I fredags blev vi nød til at undvære de frivillige og vores spillemænd til vores planlagte Spillemandsbrunch. Så vi holdte spillemandsbrunch uden spillemænd, og det praktiske måtte vi selv klare.
Det gik heldigvis rigtig godt, vi har lavet bordene ekstra bredde og fordelt dem i hele pejsestuen, så der er mest mulig plads imellem os.
Den lækre mad fik vi, det havde Gitte kok styr på, selvom folks hamstring lige var ved, at sætte en kæp i hjulet for hende, men hun tryllede lidt, så der blev både nok mad, og det blev lækkert. Underholdningen måtte vi selv stå for, det blev til Kløverbakkesangen på slap line med kulørte hatte. Heldigvis er vores beboere flinke, så de klappede høfligt?.
I løbet af brunchen optog vi en lille video, som blev sendt til de pårørende med en hilsen fra alle os på Kløverbakken, så de pårørende ved selvsyn kan se hvordan deres ældre familiemedlemmer har det hver især.
Vi gør alt hvad vi kan for at mindske smitterisikoen.
Vi har opsat ekstra spritdispenser ved indgangen, så alle personaler og de få andre, som skal ind, kan få sine hænder sprittet grundigt af inden de går ind..
Så har vi ommøbleret, så alle vores spiseborde er blevet bredde og kortere, så vi ikke sidder så tæt og mange sammen.
Vores undværlige morgenmøde for personalet er flyttet ind i pejsestuen, hvor der er plads til, at vi kan sidde med god afstand mellem os.
Alle dørhåndtag, vandhaner, rulleborde mm bliver sprittet af jævnligt.
Aflysninger af møder og kursuser, foruden en række andre tiltag, og så følger vi selvfølgelig alle de retningslinjer, som kommer fra sundhedsstyrelsen.
Udover at bekæmpe smittefaren, så er det også yderst vigtigt, at dagligdagen forbliver så upåvirket og tryg for alle på Kløverbakken. Der skal lyde en stor ros til personalet for deres indsats og kreativitet til at dette kan lykkes. Vi ser et sammenhold, som gør os alle trygge for at vi nok skal klare den svære situation.

 

Glimt fra hverdagen på Kløverbakken:

Gåtur i det gode vejr.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
"Biograftur" med "Kampen om Næsbygaard" , og der er selvfølgelig popcorn til.