Det sker der også på Kløverbakken?

Elever fra 5. Klasse på Brattingsborg skolen kommer og synger for os en gang om måneden. Det er rigtig dejligt. De er både meget dygtige og vi kender hinanden godt efterhånden, da de har været her mange gange. Forleden blev det til både forårssange og sange til Melodi Grandprix, med en lille dans til

Banko var rykket til de lyse timer, da det denne gang var arrangeret af personalet. Det var som altid meget hyggeligt og med mange fine gevinster.

Støtteforeningen har holdt deres generalforsamling, denne gang på Kløverbakken. Der var genvalg til hele bestyrelsen, og efterfølgende samme aften, har de konstitueret sig med Jonna Skov som formand. Hun afløser Lillian Tordrup, som har udfyldt jobbet godt i mange år.

Dygtiggørelse skal der altid være plads til, så 6 eftermiddage her i foråret, er alt det faste personale samlet i pejsestuen for at lære hvad neuropædagogik er for en størrelse, og hvordan vi kan bruge det i vores hverdag. 

Det skal nok blive godt.?

Det er også blevet til nye småkager, det er altså altid et hit, for vi kan jo altid lige spise en lille småkage ?