? Veteran biler ?

Det var en dejlig varm sommeraften, lige vejr til en køretur gennem den flotte natur, som er hele vejen rundt om Klejtrup, og når så man kan blive kørt i de flotteste gamle veteranbiler, så kan det snart ikke være bedre.

Veteranbilejere herfra byen og fra Ålestrup og Gedsted, havde pudset deres flotte køretøjer en ekstra gang. De skinnede omkap med hinanden og solen.

Efter køreturen var der aftenkaffe på terrassen med en lille en til kaffen?

Der skal lyde en stor tak til veteranbilejerne, for at komme og lade os prøve de gamle biler. Samtidig skal der også lyde en stor tak til de frivillige, for deres velvillighed for at gøre dette her muligt.