? Arbejdsdag ?

Vejret var med de frivillige, der mødte op til den halvårlige arbejdsdag på Kløverbakken, og det var med højt humør, man gik i gang med vinterklargøringen. Forinden havde man nydt morgenkaffen, mens arbejdet blev fordelt.

Drivhus og højbede blev rengjorte.

Havemøbler og markisen blev vasket og taget ind for vinteren. Sikke en masse de er blevet brugt i år?

Et større planteprojekt blev det også til, med udskiftning af en hel del bunddækkeplanter til noget mere hårdfør fra slagsen. Vi glæder os til at se resultatet.

Der var selvfølgelig dækket op til fællesspisning i pejsestuen.

Dejligt er det, at få god hjælp til mange arbejdsopgaver, men lige så dejligt og vigtigt er det, at mødes med de frivillige fra lokalområdet og fra kredsen af pårørende. Se og dele fornøjelsen og vigtigheden af, at alle kan være med og bidrage til at det hele går op i en større helhed for Kløverbakken og dets beboere.

? Tusinde tak til jer alle for jeres indsats ?