Monthly Archives: oktober 2019

Også i år var vi så heldige, at Else og Jan kom med deres æblemosteri, og at der var flere, der havde samlet deres æbler sammen til os. Begge dele er vi yderst taknemmelige for, for nu har vi den dejligste æblemost igen.

Vi startede med fælles morgenkaffe i pejsestuen, og for sådan lige at komme igang, måtte vi smage vores egne skrappe ingefær-shots. Shotsene blev tæmmet, og vi var klar til at få gang i de første æbler, beboerne kunne enten give en hånd med ude på terrassen eller følge slagets gang bag glasruderne i pejsestuen, parate til at nyde de gyldne dråber?

Mange beundrende blikke fra traktorinteressede, gamle landmænd og koner, var der bestemt, da vi på Kløverbakken, var inviteret ud for at se en meget stor og flot samling af vetrantraktorer hos Svend Møller Hansen, også kaldet " Stålkongen" på hans flotte residens, godt gemt ved Hobro inderfjod.

I de store haller gemmer der sig knap et hundrede veterantraktorer af mange mærker, alle flot kørt op på rad og række efter mærke, og alle skinner de som den dag de forlod fabrikken.

Bemærkninger som, “at den der havde vi også derhjemme” sprang frem ved genkendelsen af enten den lille grå Ferguson eller en blå Ford Dexta. Jo det var sjovt at vække minder.

Tak til Svend Møller Hansen for at vi måtte komme forbi og se hans flotte samling, og også en stor tak til Lone og Jan, fordi de fik ideen, og gjorde det muligt?