Monthly Archives: september 2019

Sensommeren med dens det gode vejr lokker til at komme ud. Et par friske elever er klar på en cykeltur sammen med Ingrid og Ellen.

Blomster er der også mange af i vores have. Rikke har sammen med Ingrid og Ellen været ude for at plukke, og har nu travlt med at sætte blomster i vaser.

Så har driftbestyrelsen igen været på besøg ved et personalemøde. Dejligt at dele hvad der rør sig i dagligdagen og hvordan man tænker fremtiden ønskes at være. Mødet startede med en sang, og indlysende var det at synge plejehjemmets egen sang om Kløverbakken. ??

? Nogen kan det med blomster og dekorationer, og så er der dem der bare er rigtig gode til det?. En af dem var gået i gang forleden aften, der blev hentet blomster ind fra haven, vi har heldigvis endnu mange blomster. Dejligt med flotte dekorationer rundt på Kløverbakken.

Andre havde lyst og tid til et spil æsel.

Man fornemmer let blandt vores beboere, at høstfesten er en af de store begivenheder her på Kløverbakken. Både taknemmeligheden for at høsten er i hus, men også muligheden for at more sig med hinanden og deres pårørende, har stor betydning.

Forberedelserne til høstfesten havde allerede stået på i flere dage, og på selve dagen, var en skarp koordinering fra tidlig morgen meget nødvendigt, meget skulle falde i hak, samtidig med at huset skulle fungere så normalt som muligt. Grisen skulle på grillen, tilbehøret forberedes, bordene flyttes rundt og dækkes straks efter frokosten var forbi, og meget mere.

Vi har heldigvis en masse frivillige, der møder op og giver en stor hånd med. Det var især borddækningen, der krævede flere hænder.

Der blev også tid til at puste ud undervejs. Frokosten bestod af små lækre sandwich boller, der skulle jo samles appetit til den helstegte gris.

Allerede et godt stykke tid før kl. 17, hvor høstfesten skulle begynde, strømmede beboere og pårørende til. Dejligt med så stor opbakning, selvom det også giver udfordringer pladsmæssigt, men der blev fundet plads til alle.

Susanne bød velkommen til alle, ledte vores tanker hen på den smukke sensommer, men samtidig også så lunefulde tid. Herefter sang vi alle om septembers himmel der er så blå, inden Tre Kløveret fra Randers første gang spillede op til dans.

Dansen og musikken måtte holde en lille pause, for nu var grisen klar, noget som var meget ventet efter vi alle havde gået i duften fra grillen, som var anbragt ved hoveddøren.

Trætheden begyndte så småt at melde sig, så der var tid til kaffen med softice til. Høstfesten sluttede som den hør og bør med at alle sang "Skuld gammel venskab..." og Susanne takkede alle de fremmødte for at være med til at gøre det til en fantastisk aften.

Sluttelig skal der lyde en tak til alle dem, der har været med til at gøre vores høstfest til den fantastiske aften den blev. Det være sig specielt Åse og Henry for grisen, Vinstuen under Torvet i Viborg for donation til softicemaskine, Henning F for softicetilbehør. Og i særlig grad alle dem, der var de uundværlige hjælpende hænder før, under og efter høstfesten.

? Tusinde tak til alle Jer, der deltog og var med til at gøre Høstfesten til det særlige den var?

Så er det dagen før vores årlige høstfest.

Der hersker stor aktivitet her få timer forinden det hele løber af stablen......små som store ting skal gøres, borde og stole finder sin plads, ekstra porcelæn pakkes ud, dansegulvet rengøres og meget meget mere.

Sidst men bestemt ikke mindst, så drog en flok blomsterpiger på tur for at plukke blomster til bordpynten. Der skal lyde en stor tak til Astrid og Kaj, fordi de lod os plukke løs af alle deres flotte blomster?.