Monthly Archives: februar 2019

En ganske almindelig tirsdag formiddag kan lige pludselig blive til en festdag. Bordene pyntet pænt op ved hjælp fra frivillige, kokkene kælede lidt mere end vanligt for maden, personalet fik morgens opgaver arrangeret, så alle beboere og personale kunne være klar til, når vores "egne" spillemænd traditionen tro spillede op, og med deres glade musik løftede de stemningen op til fællessange og lokkede alle ud på dansegulvet. Jo det blev til endnu en lystigt formiddag på Kløverbakken med god musik og god mad. Det kan man kun blive glad af. Der skal lyde en stor tak til alle, som var med til at gøre en almindelig tirsdag formiddag til en festdag ??

Hvert år invitere Klejtrup Friplejehjem alle de frivillige, der på en eller anden måde har bidraget til at Blåbærhaven og Kløverbakken har mulighed for at været det gode sted, som vi alle gerne vil have, at det skal være. I år fandt festen sted på Kløverbakken. Beboerne var selvfølgelig også med, så vi var ialt 80 glade festdeltagere til at nyde den lækre mad og lytte til den dejlige musik fra VØB v/ Eva og Torben Pedersen. For dem der havde lyst, var der også mulighed for en lille svingom. Forstander Susanne Molbæk bød velkommen, og rettede også en stor tak til alle de frivillige, som i årets løb har været med til at sætte sit præg og gøre det muligt at gennemføre mange arrangementer og aktiviteter for beboerne på de to plejehjem. Efterfølgende tilføjede bestyrelsesformand Jon Pugholm også bestyrelsens store taknemmelighed for det store arbejde de mange frivillige bidrager med.