Monthly Archives: december 2018

Det er sørme, det er snart, det er jul......

Det kræver rigtig mange forberedelser, så der sker noget snart hver dag. I torsdags kom juletræet på fod, og siden blev det pyntet. Det kræver alt sammen sin tid, det er en vigtig højtid.

Det var så torsdag formiddag. Om eftermiddagen mødtes alt personalet ved siden af det pyntede juletræ, for at ønske hinanden en glædelig jul, og så samtidig tilbage på året der er gået.

Fredag aften var det den søde tand, der krævede sine forberedelser. Der blev trillet havregrynskugler , og der blev læst gode gamle julehistorier og inden vi får set os omkring, så er det endelig blevet jul.


Det er efterhånden også blevet en juletradition, og en meget hyggelig en af slagsen, at personalet samler gevinster ind fra butikker o.lign. i nær og fjern, og så invitere de beboerne til julebanko. Det er ikke en konkurrent til støtteforeningen's bankospil, men et specielt julearrangement, som personalet står for. Det var igen i år, en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor beboere og personalet hyggede og spillede bankospil sammen.

En kæmpe stor tak til alle, der har bidraget med en gevinst eller på anden vis har støttet os, og på den måde har været med til at give beboerne en god oplevelse?