Monthly Archives: marts 2018

Tirsdag middag var der dækket op til påskefrokost for beboere, ægtefæller og personale, i pejsestuen. 3 frivillige var mødt op for at dække frokostbordet, og sammen med personalet sørgede de for at alt det praktiske, så det kunne blive en god og hyggelig oplevelse for os alle. Kløverbakkens huspianist, Otto Sandkamm sørgede for alt det musikalske på klaveret, og Mona styrede slagets gang i køkkenet.

Ligesom sidste år, så kom Aafje på besøg med et rigtig lille påskelam, kun en uge gammelt. Vores kyllinger var også med til bords, de er nu 10 dage og er efterhånden meget fortrolige med os.

Al den dejlige mad, påskelam og påskekyllinger, blev spundet sammen af en masse dejlig musik og sange, til en rigtig festlig og hyggelig påskefrokost. En stor tak til alle for den store hjælp og for at være med til at gøre det til dejlig dag?

?God påske til alle fra Kløverbakken?

 

 

 

Vinteren slår sine sidste krampetrækninger, vi er sikker på at foråret er lige om hjørnet. Tiden går støt den rigtige vej, og alt imens går livet sin gang på Kløverbakken. Støtteforeningen kommer og afholder banko for beboerne med mange flotte gevinster.

Og Linedanserne fra Simmested kom på besøg igen, det er altid så festligt og hyggeligt.

Vi har også fået nye beboere?. Æg fra vores egne høns har været en tur i rugemaskine, og ud kom der 11 søde små sorte kyllinger, som lige nu går i et bur i forhallen, indtil de kan klare sig i ude hønsegården. De er anledning til meget snak og opmærksomhed. Dagplejebørnene kom som de plejer forbi. De kunne heller ikke stå for de små kyllinger.

Ankomsten af de små kyllinger blev selvfølgelig fejret på behørig vis, alt imens katten vendte ryggen til, for at nyde udsigten.

Fredag den 23. Marts fejrede Ketty og Johan deres guldbryllup sammen med os med kaffe og Guldbryllupskage. Forinden havde personalet lavet æresport til dem.