Monthly Archives: november 2017

I dag har vi været samlet for at tage afsked med Jonna Rasmussen, som har valgt at gå på efterløn efter 8 år på Kløverbakken. Det var med stort vemod for os alle på Kløverbakken at tage afsked. Jonna har været med hele vejen siden Kløverbakken blev indviet for 8 år siden, og har været med til at sætte sit præg på hjemmet. Heldigvis ved vi, at Jonna forsat vil komme på hjemmet som frivillig. Der skal lyde en stor tak til Jonna, for alt det hun har bidraget med, og vi vil ønske Jonna held og lykke med hendes nye tilværelse.

25 friske og dygtige elever fra Klejtrup Musikefterskole besøgte Kløverbakken for at vise os deres kunnen, inden de fredag skulle  give koncert flere steder i Århus i forbindelse med Spil-dansk-dagen. Det blev til en virkelig flot lille koncert med et improviseret ekstranummer.

Stor tak til de dygtige elever for en flot koncert, og held og lykke med koncertene i Århus.