Monthly Archives: maj 2017

Dette års sommerudflugt for beboere, pårørende, frivillige og personale gik i år til Jesperhus Blomsterpark på Mors. Vi var 40 personer ialt, der skulle med den samme bus, og når der skal være plads til både kørestole, rollatorer og meget mere, skal der pakkes med omhu.

?Se endnu flere billeder her:               https://flic.kr/s/aHskVHX3qZ                                        Tusinde tak til Erik Sørensen for meget gode billeder.

 

Da vi ankom til Jesperhus Blomsterpark, var det tid til frokost, den blev indtaget i Pirat-restauranten; her var der dækket op til alle og der var fri Buffet. Efter frokosten gik alle på opdagelse i den store flotte Park, nød de mange forårsblomster, der var også mulighed for at tage med parkens eget lille tog. Inden vi forlod parken, var der kaffe og hjemmebag til alle. Da vi var på vej ind i bussen, skete det samme som sidste år, regnen kom da den sidste gik ind i bussen, efter at vi hele dagen havde nydt det dejlige solskin.

Vel hjemme igen på Kløverbakken, blev vi modtaget af de beboere, der havde valgt at blive hjemme, og sammen spiste vi suppe mens der blev snakket om en dejlig tur.

Tusinde tak til alle for en dejlig tur, det er dejligt at være afsted sammen med så mange glade mennesker.

Og en stor tak skal der lyde til de friske piger, som har taget initiativet og har stået for denne sommerudflugt.

Også en stor tak til for donationer, som har været med til at gøre det muligt, at arrangere denne sommerudflugt. Tak til:

Skårupgård Maskinstation

Vasehus Ridecenter

Hannes Fodklinik

MUUBS v/Dorthe Poulsen

Anna-Lise Nielsen

Støtteforeningen