Monthly Archives: december 2016

Så blev der endelig Jul

Juletræet blev pyntet en af de sidste dage inden selve juleaften. Alle måtte give en hånd med for at pynte det store træ. Der skulle sættes nye snore i kuglerne, stjernerne rettes til og flagene bindes sammen. Det måtte bestemt blive det smukkeste juletræ man kan tænke sig.

Hver dag i hele december har vi skiftes til at få pakke fra julemandens store sæk. De sidste der var de heldige, blev Knud og Susanne, de havde tålmodigt ventet i 24 lange dage?

Så blev der endelig juleaften. Der var pyntet op i pejsestuen til en hyggelig juleaften, hvilket det også blev med andesteg og ris a'la mande, mandelgaver og julesange omkring juletræet.

 

Glædelig Jul

For nogen bliver der ikke jul før end man har været inde for at se juleudstillingen i Viborg. Så tirsdag formiddag kørte bussen til Sct Mathias markedet i Viborg, ja og det blev næsten tid til eftermiddagskaffen inden bussen kom tilbage til Kløverbakken. Det blev lige som de forige år, til en rigtig god tur. Der blev kigget og handlet lidt ind, og der var også tid til en forfriskning undervejs.

 

En flok meget søde og dygtige piger fra 4. og 5. Kl har været på besøg i dag. Det var en flot oplevelse, at se og høre pigerne gå rundt på plejehjemmet med deres lys i hænderne, samtidig med de sang om Sct Lucia. Efter en rundtur på det meste af plejehjemmet, samledes de i pejsestuen, hvor de sang flere julesange, bl.a. også om Rudolf med den røde tud, til det havde de selv røde tude og rensdyrgevir. Det var et rigtig flot og festlig besøg. Tusinde tak til pigerne for deres smukke sang.

Mens vi venter på Lucia optog - og der bages igen igen